Opdateret vejledning om opsigelse af kontrakter klar til kommunerne

Kommunerne kan i en ny vejledning få et samlet overblik over opsigelsen af de nuværende kontrakter ifm. monopolbruddet.

KOMBIT og Udbetaling Danmark lancerede ultimo oktober 2015 en vejledning med et overblik over opsigelsesprocesserne ifm. monopolbruddet.

Parterne har nu opdateret vejledningen, som træder i stedet for den forrige vejledning. 

Nyt indhold i vejledningen

Der er i tillæg til det eksisterende indhold blevet tilføjet standardopsigelser for KMD Aktiv, KMD Dagpenge og KMD Sag. KOMBIT har oprettet relevante opgaver om opsigelserne i KIGO, og kommunernes programledere og projektledere er blevet orienteret særskilt på mail.

Opdateret indhold fra Udbetaling Danmark om Barsel

Udbetaling Danmark har i mail til kommunernes programledere orienteret, at kommunerne skal opsige KMD Opus Barsel med virkning pr. 30. juni 2016, hvilket betyder, at opsigelsen skal indgives til KMD inden udgangen af februar 2016. Læs mere i vejledningens kapitel 10.

Eventuelle spørgsmål eller kommentarer til vejledningen kan for KOMBIT-løsninger henvendes til Mbprogrammet@kombit.dk og for Udbetaling Danmark til chefkonsulent Hans Henrik Glahn på hkg@atp.dk